Hvordan træffer man alle de gode valg?

Jeg mener det er vigtigt at vi tar ansvar for os selv og hinanden.. Men hvordan vi gør det bedst - det er virkeligt svært, synes jeg.

Først og fremmest er der det her med at implementere gode vaner og generelt lave de ændringer i vores dagligdag, som vi ved er bedst for os selv, for fællesskabet og for vores alles fælles klode og alt det der lever på den. Nå.. Mange af os har for travlt til lige at sortere vores affald, at lave sund og klimavenlig mad, at slukke for vandet mens vi sæber håret ind når vi er i bad og at bruge resterne fra aftensmaden i stedet for at smide den ud. Meget af det ansvarlige er også dyre løsninger - f.eks. energisparende køleskabe, økologi, fairtrade, papir af genbrugsmateriale og sund fast food. Nogle mener heller ikke at hvad et enkelt menneske gør, gør nogen forskel, men mener der skal langt større handlinger til - og andre er nok igen pisse ligeglade. Det kræver altså også en masse energi ikke at være ligeglad!

For det andet er det jo også en jungle at finde rundt i hvad der egentligt er godt. Så skal vi drikke vand, men vand på flaske er ikke godt, for flaskerne forurener og indeholder skadelige stoffer for kroppen. Så er kartofler sunde, og så må man ikke spise dem, men nu må man vist igen. Det er godt at gemme rester i køleskabet, men ikke i sølvpapir, for det er noget skidt fordi det er årtier om at nedbrydes. Vi skal hjælpe nødlidende mennesker, men hjælpeorganisationerne snyder os, så vores penge slet ikke når til de nødlidende. Så vil vi hygge lidt derhjemme med at købe friske blomster, mens dem der laver dem har dybt kritisable arbejdsforhold. Det er jo nærmest et fuldtidsjob at følge med i hvad man "må" og hvad man ikke "må".

Jeg tror det nemmeste er at tage et skridt, et valg, af gangen, og ikke gabe over for meget på en gang. Jeg tror det lidt er det samme som en slankekur - selvom man kan tabe sig meget i en periode med store restriktioner, så ender man med at tage det hele på igen. Og jeg tror også, at hvis man prøver at ændre alt til det bedre på én gang, risikerer man at blive forvirret, ruineret og miste gejsten, og ende hvor man startede.

Jeg tror min strategi er blevet at stoppe med at tro at jeg kan komme til at vide alt og derefter holde mig ajour med alt det nye. Det kommer ikke til at ske. For det første tror jeg sgu ikke det er fysisk muligt, og for det andet har jeg andre interesser. Så jeg har valgt at holde det enkelt - hvilket faktisk er en stor udfordring for en skraldeprinsesse og et rodehoved som mig!

Som jeg har skrevet lidt om de seneste dage her på bloggen, prøver jeg for alvor at tage ansvar for mig selv for tiden. Det er ligesom det store tema. Derfor prøver jeg at forenkle min hverdag. Rent konkret handler det f.eks. om at jeg ved at jeg er et rodehoved, og derfor forsøger jeg hen af vejen at indrette min lejlighed således, at den er nem at rydde op og nem at gøre ren. Jeg prøver at huske mig selv på at holde om med at slæbe for mange skralde-skatte med hjem, og derudover også at skille mig af med det jeg ikke bruger.

Med hensyn til min mad har det at lave vegansk mad i folkekøkkenet gjort, at jeg har været tvunget til at læse rigtigt mange indholdsfortegnelser. Og det tror jeg er rigtigt sundt at vænne sig til. Ikke fordi man nødvendigvis skal vide hvad alle E-numre betyder, men fordi jeg tror at bare det at se hvor mange e-numre, kemikalier, tilsætningstoffer, smagsforstærkere, farvestoffer - and what not - der er i den mad vi køber gør, at vi begynder at undre os. F.eks. så jeg på et tidspunkt varedeklarationen på en færdiglavet guacamole - der var under 10% avocado i. Jeg synes virkeligt jeg skal gi den gas med creme fraiche, citron og hvidløg for at jeg kan få andre ingredienser ud over min avocado i min guacamole til at overstige 10%..

Svaret for mig er også her at holde det enkelt. Selv at lave så meget mad som muligt fra bunden derhjemme og derved undgå præfabrikerede fødevarer. Også selvom vi køber økologiske færdigvarer uden alt muligt suspekt i, risikerer vi at der er alt for meget f.eks. sukker og salt i - og når vi laver maden selv kan vi selv regulere ingredienserne og kvaliteten. Friskt, økologisk, sæsonbestemt, så tæt på det originale produkt som muligt, hjemmelavet og produceret så tæt på som muligt. Det er svært at opfylde det hele altid, men jeg tror at lidt har sin ret. Selvom det måske ikke gør nogen forskel i det store hele, så tror jeg at det at træffe gode valg, også selvom det bare er nogle gange, rent faktisk gør at vi føler os bedre tilpas og har mod på at også træffe bedre valg i andre situationer. Og jeg tror også at når én træffer bedre valg, så spreder det sig. F.eks. mindsker du dit barns risiko for allergier og andre sygdomme hvis du skærer ned på kemikalierne det bliver udsat for.

Og apropos kemikalier, så tror jeg ofte vi glemmer, at vi i løbet af en dag udsætter os selv for rigtigt meget skidt. Mange føler sig trygge fordi de mener at ingredienser ikke vil være tilladt i Danmark eller EU hvis det var skadeligt. Det er nok ikke hele sandheden, men ud over det er der jo også et problem i, at selvom undersøgelser viser at én ingrediens ikke er skadelig for os, så er der ikke undersøgelser der viser hvad forskellige ingredienser tilsammen har af virkning på vores sundhed - og på den jord vi lever på. Den såkaldte kemi-cocktail.

Jeg synes det her er et område der er rigtigt svært at navigere i. Jeg får 'røde handsker' (eksem) på hænderne af konventionel håndsæbe, så det giver ligesom sig selv at jeg køber en så fornuftig håndsæbe som muligt. Det er lidt svært, for jeg ved ikke helt hvad det er jeg ikke kan tåle i håndsæberne, så nogle af de 'fornuftige' kan jeg heller ikke tåle. Men det er pisse irriterende at institutioner, restaurationer og andre offentlige steder oftest bruger noget lorte-sæbe på deres toiletter, så jeg kommer hjem med ru, sprukne, røde, tørre og kløende hænder. Øv. Opvaskemidlet er også blevet så neutralt som muligt herhjemme. Vaskemiddel også - igen irriterer det mig at folk bruger parfumeret vaskemiddel og skyllemiddel (hvorfor egentligt bruge skyllemiddel i det hele taget?) i offentlige vaskerier, når man ved at ikke alle kan tåle det. Det kan være jeg skal foreslå mine udlejere at de står for indkøb af et fælles vaskemiddel der er svanemærket og godkendt af Astma og Allergi Forbundet, som bliver betalt over huslejen. Det ku være cool! Mine rengøringsmidler er også ret ok, der er vist ikke så meget der kan forbedres.

Men så er der alt det andet. Min shampoo/balsam er noget rigtigt lort; giftigt, testet på dyr, fyldt med parfume osv. Det er bare svært fordi den altid er på tilbud og fordi den gør mit hår så lækkert. Jeg er nødt til at prøve at finde en bedre shampoo og måske afprøve det her med kokosolie eller andet til at gøre hårdet blødt med i stedet for balsam? Make up. Jeg går som oftest med make up, men ud over et enkelt Nilens Jord produkt, er alt det andet ikke noget at råbe hurra for. Det må også være næste skridt. Og så er der plasticposer, sølvpapir og toiletpapir, vandflasker, generel emballage, tandpasta, affaldssortering, maling - åh, og så er jeg en gris til at smide tyggegummi fra mig alle andre steder end i skraldespande.

Nå, hele denne tekst er egentligt blevet til fordi jeg faldt over et billede jeg har gemt på min computer på et tidspunkt (jeg har den sejeste billed-mappe der hedder Propaganda og Streetart!!). Jeg ved ikke helt hvad kilden er, og alle informationerne gør sig sikkert ikke gældende i en dansk kontekst. Men jeg synes bare at budskabet er ret fedt. Og det at modellen er en lækkermås, synes jeg egentligt bare er ekstra fedt - for det er jo tydeligt at denne smukke unge kvinde slet ikke har brug for alt det lort hun (ifølge plakaten) udsætter sin krop for hver dag; hun er jo smuk i sig selv. Au naturel og keeping it simple må vist være rettesnorene for de gode valg, hvadend det er vores udseende, vores mad og drikke, vores luksusprodukter og vores hjem.

Nå, ingen opskrifter fra mig i dag. Selvom jeg faktisk fik en ny opskrift på det der ser ud til at være en sindssygt lækker jordbærtærte af gode ingredienser i går. Måske jeg lægger den op på et tidspunkt! Faktisk en sød historie. En bekendt havde skrevet opskriften ned bagpå en flyer fordi han mente at jeg altid deler opskrifter med andre, og nu var det min tur til at få en opskrift. Totalt sejt! :)

Go weekend til jer alle!

Overlevelsessuppegrød med alt det gode

Jeg har haft et virkeligt lavt energiniveau det seneste halve til hele år, og har derfor været rigtigt dårlig til at spise ordentligt. Især det at få lavet noget rigtig mad, fordi jeg simpelthen ikke har haft overskud til at rejse mig op, gå ud i køkkenet og sætte noget mad over. Og hvis der samtidig skulle købes ind og vaskes op inden det kunne lade sig gøre. Helt umuligt!

I august 2011 fik jeg antidepressiv medicin. Ikke noget hidsigt, blot 20 mg. citalopram - hvis det siger nogen noget. Men fra at have været den totale madelsker (min klassekammerat i folkeskolen kaldte mig for Mette-altid-sulten - ret cute!) og madentusiast, fik jeg fra den ene dag til den anden madlede og mistede totalt lysten til at lave mad. Det gjorde at jeg først intet spiste (og tabte mig), spiste en masse usundt fordi det var nemt (tog på igen) og fik en form for identitetskrise - hvem var jeg hvis jeg hverken havde lyst til at spise eller lave mad? Samtidig fik jeg virkeligt ikke den rigtige næring, og det hjalp jo i hvert fald slet ikke på mit manglende energi-niveau.

Efter afslutningen af min bachelor i januar i år er det gået meget bedre med både min lyst til at spise og lave mad. Det handlede selvfølgelig om at stressen over bacheloren var ovre, men også at jeg har haft et ret spændende forløb hos min psykolog. Derudover begyndte jeg i december 2011 til terapi hos en shiatsu-behandler, og det har virkeligt været den vildeste oplevelse i mit liv! Jeg har nok været der cirka hver 14. dag siden, og går stadig hos hende. Har faktisk lige været der i dag! Det vil jeg gerne fortælle mere om en anden gang, men det har i hvert fald også gjort en enorm forskel for min appetit - og generelt min energi.

Men jeg blev her foreslået at prøve at lave en helt enkel suppe/grød som skulle give mig næring, ro til tarmene og som samtidig skulle være helt vildt nem at lave. Den bestod af økologiske brune ris eller hirse, den økologiske grøntsagsbouillon Herbamare og vand. Nem at lave en stor portion af, og nem lige at spæde om med noget kogende vand, hvis man ikke orker at varme den i en gryde. Genialt! Jeg tilføjer lidt ingredienser, men derudover laver jeg tit denne suppe-grød, som giver god næring og ikke belaster kroppen.

Lige en kommentar inden jeg går videre til suppegrøden. Jeg har smidt mit bouillon ud. Jeg elsker ellers den bouillon som hedder Vegeta, som kan købes hos grønthandlerne.. Den er billig og får mad til at smage fantastisk! Men det er der jo ikke noget at sige til, for den er propfyldt med mononatriumglutamat (E620 - også kaldet det tredje krydderi) - en fantastisk smagsforstærker, men også noget rigtigt giftigt stads. Så det har jeg ikke længere i mit køkken. I stedet har jeg investeret i A. Vogels lækre grøntsagsbouillon Herbamare. Den er dyr, men den er en del bedre for kroppen.

Suppegrød

Brune ris

(Hirse)

(Quinoa)

(Boghvede)

(Linser)

Herbamare

Vand

Evt. grøntsager

Jeg plejer at lave base af brune ris, og så tilføje lidt af det andet også, for at få lidt variation i næring, konsistens og smag. Især linser, fordi der er gode proteiner i. Jeg koger også lidt grøntsager med, f.eks. spinat, revet gulerod, revne jordskokker, eller andet lækkert.

Grøden bliver toppet med min nye kærlighed - gomasio! Ristede sesamfrø med salt i. Gomasio giver saltsmagen, men jeg bruger meget mindre salt når jeg drysser lidt gomasio på min mad. Især på suppegrøden her synes jeg det er genialt! Mmhh.. Kan købes i helsekostforretninger. Derudover havde jeg i aften lidt (hjemmelavet) tofu tilbage fra i går, som jeg ristede let på panden med rapsolie og lidt soyasovs. Og så var jeg godtnok også mæt bagefter!

Derudover eksperimenterer jeg også lidt med at lave min egen soyayoghurt. To forsøg har slået fejl, men jeg giver ikke op. Tror at et termometer vil give et bedre resultat! Jeg skal nok skrive mere om det når det lykkes.. Men indtil da køber jeg soyayoghurt - jeg har jo skåret helt ned på mit indtag af komælksprodukter.

Soyayoghurt med æble

Det er overordentligt svært at få yoghurt uden sukker. Det er skide irriterende. Så kan man jo købe neutral, men den er jeg ikke særligt vild med. Rent, i hvert fald. Så jeg tilsætter selv smag til den neutrale yoghurt herhjemme. Jeg gider ikke altid tage min store foodprocessor frem (mest af alt fordi jeg synes den er lidt irriterende at gøre ren) og blende yoghurten med frossen eller frisk frugt, og når jeg bare skærer frugten ned i, synes jeg stadig ikke sådan rigtigt godt om smagen. Men neutral yoghurt blandet med et halvt revet æble er bare rigtigt godt! Det revne æble nærmest smelter ned i yoghurten og giver lækker sødme, uden sukker og uden at neutral-smagen skærer igennem. Og lige tilsat en spsk. nødder (mandler!), så er jeg helt solgt. Jeg må prøve om det bliver lige så lækkert med f.eks. revet pære. Måske revet gulerod også kunne være godt?

Umahros 10 kostbud

I aftes fulgte jeg et gratis webinar (ja, det kaldes det altså - et web-seminar) med kok og ernæringsekspert Oscar Umahro Cadogan, og jeg er ret begejstret. Han er meget frisk-fyr-agtig, men samtidig også forfriskende nede på jorden. Ikke noget frelst og krukket Lene Hansson-agtigt over ham, men i stedet tilbyder han en reel (nørdet) viden om vores mad og den indvirkning det vi putter i munden har på vores krop.

Umahro har lavet 4 gratis webinarer om kost, og har lagt de første to med titlerne 1) Find den optimale kost til dig selv en gang for alle! og 2) Sådan hjælper du din krop og dit helbred på vej ud på nettet gennem hans Facebook-side. De næste to (gratis!) webinarer er 3) tirsdag d. 3. april fra 21-22.30 med titlen Få styr på dine hormoner inden de kører dig ud på et sidespor - meld dig til her - og 4) torsdag d. 12. april fra 21-22.30 med titlen Forever young.. Ikke helt men sådan lever du længe uden at blive en fange i din krop - meld dig til her.

Det fungerer sådan at man melder sig til, og så følger man live-streaming fra Umahro på det angivne tidspunkt. Den første timestid er en form for forelæsning, mens man i sidste del kan stille spørgsmål. Det er gratis, selvom det er klart at det også fungerer som en reklame for hans kost-uddannelse.

Umahro er fed, fordi han prædiker en helhedsforståelse af kroppen, hvor kroppens dele ikke ses som adskilte fra hinanden, som vi især i den moderne lægevidenskab oftest ser. Kroppen ses derimod som en sammenhængende mekanisme, som vi enten kan svække eller styrke igennem vores fødevarer. Og det synes jeg jo er voldsomt interessant, især fordi Umahro ikke blot fortæller hvad der er godt/skidt, men også hvorfor det er godt/skidt.

Jeg synes jeg har læst en del om ernæring, og begynder selv at have et ret godt billede af hvad der er godt for kroppen. Men det er sjovt, for det er lidt et valg man vil tage - hvad man 'tror' på. Det er syret at videnskabelige facts ikke er ultimativt sande, men et spørgsmål om - ja, netop hvad man vælger at tro på. Nå, men for mig er der ingen tvivl om at jeg har indtaget for meget protein, for mange raffinerede fødevarer, for meget sukker og salt, for meget glutenholdig mad, for mange kemikalier, farvestoffer og tilsætningsstoffer, for meget forkert fedt, for mange komælksprodukter, for lidt økologi, for lidt grønt og for lidt vand. Øv, det er alt det nemme, alt det billige og alt det der smager godt!

Det er i hvert fald sådan jeg har tænkt, og derfor jeg ikke har valgt at tage konsekvensen af denne viden før nu. Men efter opfordring af en klog kvinde jeg kender, besluttede jeg for knap 4 uger siden at begynde at tage migselv mere alvorligt gennem min mad. Det har primært handlet om at jeg efterhånden er temmelig desperat efter at blive fri for depression, angst og stress, og jeg prøver lidt alt der kan hjælpe. Det kan være ret svært når man samtidig jo netop får angstanfald eller er energiløs, men efter snart en måned begynder jeg endelig at forstå meningen i sætningen man skal bruge energi for at få energi. Jeg har simpelthen ikke forstået hvad det betød før nu. Men jeg begynder at se nogle ændringer hos mig selv efter at jeg er begyndt at bruge den ekstra energi på mine måltider, som giver pote i den anden ende. Det er jo for fedt!

I forhold til Umahro - jeg har inddraget ham i mit blogindlæg fordi jeg gerne vil gøre reklame for hans webinarer, som jeg håber andre også kan få glæde af. Men jeg inddrager ham også fordi han har 10 kostbud, der bare er super fine, og som rigtigt godt forklarer hvordan det er jeg spiser nu. De 10 kostbud findes på Umahros hjemmeside og lyder således:

1. Skån din krop for al tilsat sukker - både det synlige, usynlige og kunstige
2. Spis fuldkornsprodukter og "fuldgryn" - de raffinerede kan kroppen ikke bruge 
3. Sky ikke fedt - de rigtige fedtstoffer gavner og slanker 
4. Spis protein af ordentlig kvalitet 
5. Spis bælgfrugter, nødder, frø og kerner hver eneste dag
6. Spis dig smuk i økologiske grøntsager, frugter og bær hver dag - mindst 600 gr 
7. Drik 1½ liter vand, ren grøntsags- og frugtjuice, grøn te eller urtete hver dag - hvis du bare må have kaffe eller alkohol, så gå efter nydelse og kvalitet - lidt og godt 
8. Spis regelmæssigt - spring aldrig morgenmaden over, flere små måltider er vejen frem 
9. Spis afbalancerede måltider med sundt fedt, kvalitetsprotein, "hele" kulhydrater og grøntsager - og selvfølgelig så økologisk som muligt 
10. Selv med så god mad er det en god idé at tage et multivitamin/mineral, D-vitamin og omega-3 fedtsyrer alligevel - hvis du vil understøtte med flere kosttilskud, så rådfør dig med fagfolk først.

Det betyder at jeg måske 80% af tiden spiser som Umahro beskriver i sine kostbud. De sidste 20% er knap så sunde, og er måltider eller hygge sammen med venner. F.eks. spiste jeg først pizza og så slik i bio sammen med nogle venner i søndags. Det var lækkert og hyggeligt - men jeg havde frygteligt ondt i maven da jeg kom hjem, haha.. Men det var helt ok, det er rart at kunne være social uden at andre skal tage hensyn eller bruge energi på min kost. Og det har også den funktion, at jeg ikke føler at min kost hindrer mig i at gøre noget, og det er super rart. Men hjemme spiser jeg forbandet sundt som ind i helvede!

Samtidig gennemgår jeg et intensivt forløb hos min psykolog og jeg går til en shiatsu behandler et par gange om måneden. Nå, kom an! Næste skridt er at komme til at sove på nogle sundere tidspunkter, at komme mere ud og dyrke motion - og så kunne jeg rigtigt godt tænke mig at lære at meditere.

Til slut et ekstrastort billede af Umahros madpyramide

The one where I explain what's going on..

Jeg har i snart et år haft bloggen Mette Morgenstjerne, hvor jeg har skrevet om mine mad- og DIY-projekter. Jeg har imidlertid valgt i det kommende at gøre bloggen mere privat og også skrive om min depression, min angst og min stress. Måske netop fordi det vedrører det største DIY-projekt jeg nogensinde har haft gang i! Og selvfølgelig også fordi det langt hen af vejen også handler om mad.


Jeg har egentligt ikke ville komme ind på det her på min blog, for det har ligesom været noget privat, adskilt fra mine kreative mad-, køkkenhave- og DIY-projekter. Men efterhånden går det op for mig hvordan alting jo altid er forbundet.


Jeg har i stigende grad interesseret mig for ernæringen i min madlavning, og parallelt hermed også med sundhed og helbred, miljø, dyreetik, klima, det 'naturlige', DIY, fødevarekvalitet, økologi, spiritualitet og sind, back-to-basics, det hjemmelavede og bæredygtighed. Det er nok mest mine opskrifter og små projekter jeg har skrevet om her i min blog, mens de andre områder ikke har været så tilstedeværende.

Flere af disse emner har imidlertid presset sig på i min dagligdag, og fungerer ikke blot på interesseniveau mere. Jeg tror ikke på tilfældigheder, så derfor føles det ganske naturligt at flere adskilte områder af mit liv nu går sammen i en højere enhed. Jeg har længe ønsket at leve på en måde som hænger mere i tråd med mine værdier omkring blandt andet sundhed, økologi/bæredygtighed, dyreetik og kvalitet, men jeg har ikke syntes jeg har haft råd, jeg har ikke helt været motiveret nok, jeg har ikke helt kunne overskue hvor jeg skulle starte og jeg har overhovedet ikke haft overskud til det. Men den seneste tid har jeg ikke rigtigt slippe udenom mere.

Det jeg kommer til at skrive om er som nævnt temmelig privat, og for mange måske et tabu at tale om. Det er sådan set også den del af mig som jeg er flov over og skammer mig over, er ked af og som jeg synes har bremset mig i rigtigt mange sammenhænge. Men fra at have haft en hverdag hvor jeg har været helt ude af kontakt med mit sind og min krop, har jeg valgt - eller er måske nærmere blevet tvunget til af omstændighederne - at tage ansvar for min egen fysiske og mentale sundhed. Det har været et stort arbejde, som i lang tid har syntes helt håbløst. Men over de seneste måneder er tingene begyndt at samles og jeg er begyndt at arbejde mere helhjertet med de forskellige områder. Det betyder ikke så overraskende også at jeg begynder at se de resultater jeg har længtes efter.

Alt dette har været en lang rejse, hvor jeg er gået fra forvirret og ulykkelig ung teenager uden viden om hvorfor min krop og mit sind gjorde så ondt, til en ung kvinde der efterhånden kan se enden på mange af de problemer som jeg føler har bremset mit liv. Jeg er på ingen måde ekspert i de emner jeg for fremtiden har tænkt mig at beskæftige mig med i min blog! Men det har bare været så betydningsfuld en rejse for mig, at jeg har lyst til at fortælle om den, selvom det også er svært at beskæftige mig med.

Som det hele tiden har været tilfældet med min blog, handler det også nu primært om mig selv; jeg forstår ting bedre når jeg skriver dem ned, og jeg elsker at udtrykke mig på skrift. Men jeg tror også at ærlighed og åbenhed og at det at turde også at vise sine svage sider og at tale om det der er svært er vanvittigt vigtigt for at vi som mennesker kan forstå hinanden, acceptere hinanden og leve sammen med alle vores forskelligheder. Derfor har jeg nu valgt at inddrage mine private erfaringer med mine udfordringer her på min blog, i håbet om at jeg kan inspirere (eller provokere) andre til måske at få større forståelse, at blive nysgerrige eller  selv at få modet til at begynde at foretage ændringer i deres liv.

Nå, hvad er det så det hele handler om? Jo, det hele handler om at jeg igennem de seneste 10-15 år har haft en række psykiske og fysiske problemer eller gener, som ifølge mine læger (og mig selv) har været 'uforklarlige'. For at nævne noget af det har jeg haft ondt i maven, været ked af det, haft hovedpine, haft 'hysteriske' anfald, haft problemer med mit selvværd, haft smerter i mine underben, haft svært ved at overskue simple opgaver, haft svært ved at rumme andre menneskers syn på sagen og at indrømme mine egne fejl og mangler, haft hukommelsesbesvær, blevet uforholdsmæssigt stresset over de mindste ting, haft svært ved at koncentrere mig, følt mig akavet og forkert sammen med andre mennesker, haft et stort søvnbehov, haft brug for meget tid alene og haft svært ved at foretage det mindste der var anderledes end 'sådan som det plejede at være'.

Mange af tingene har ikke været italesat, idet jeg troede det var sådan det skulle være - at det var normalt at have det sådan. Men i juni 2009 begynder jeg hos en dygtig psykolog, og hos hende går det langsomt op for mig, at det netop ikke var normalt at have alle disse problemer, men at jeg i halvdelen af mit liv har haft stress, angst og depression. Nå! Sikken mundfuld! Bare det at kunne tage ordene i min mund, at acceptere at have fået de mærkater, var noget jeg skulle arbejde længe med. Er det ikke noget med at første skridt mod helbredelse er erkendelse?

Stress, angst og depression - folkesygdomme. Ja, jeg er ordentligt med på moden med de prædikater! Men uanset hvor mange der deler dem med mig, så har jeg virkeligt følt mig alene med det hele. Jeg har fået stor opbakning fra venner og familie, hold da op hvor har jeg oplevet støtte og tålmodighed, så jeg bliver helt rørt ved at tænke på det. Men fra andre kanter? Nej, jeg har virkeligt følt at jeg skulle lære mig selv at gå helt forfra. Jeg føler vitterligt ikke at jeg har fået særlig god vejledning, forståelse eller hjælp fra arbejdsgivere, kommune, læger, uddannelse, foreninger eller andre man kunne have forventet støtte fra. Det har da helt sikkert været en af grundene til at det har taget mig så mange år om at komme til hvor jeg er nu. Men jeg har nok heller ikke selv været klar til at tage ansvar for mig selv og mine problemer før nu.

Og så er vi tilbage hvor vi startede, og det er her det begynder at give mening i forhold til min blog. Den ultimative kur for mig imod min depression, stress og angst har nemlig vist sig at kollidere totalt med de emner jeg sideløbende med min helingsproces har interesseret mig for. Derfor vil du i den kommende tid her på bloggen også kunne læse om hvordan jeg har ændret min kost radikalt, hvilken litteratur jeg har læst, hvilke motionsformer der har vist sig givtige for mig, hvordan den alternative lægevidenskab har hjulpet mig, hvordan terapi har ændret mit liv, mine erfaringer med antidepressiv medicin og meget mere.

Den næste tid kan du derfor her på bloggen følge mine fatale fejltagelser og fantastiske fremskridt hvad angår Mette Morgenstjerne som person, og ikke blot mine mad- og DIY-projekter.

Jeg håber at bloggen kan bære denne kurs-ændring - om ikke andet, så lover jeg i hvert fald at det ikke altsammen bliver noget forbandet hippie-snak i rundkreds, men at der også kommer nogle hardcore madopskrifter, historier fra altan-køkkenhaven (har jeg fortalt at mine tomatplanter allerede er 5 cm. høje?) - og billeder af det hele.

Pas på jer selv!

Den ultimative læbepomade!

Jeg ved ikke om jeg synes det er helt i tråd med resten af min blog, men jeg er ret så begejstret - så nu har jeg besluttet mig for at anmelde en læbepomade. Intet mindre!

Jeg faldt over læbepomaden Hurraw! på www.rawandmore.dk (som for øvrigt er en rigtig fin webshop til rawfoodentusiaster eller -nysgerrige - med gratis afhentning på Istedgade).

Jeg er totalt vild med at firmaet har tænkt over alt - den er både vegansk, fairtrade, raw, økologisk, glutenfri, giftfri og med emballage af genbrugsmateriale - og så virker den! Mine tørre forårslæber er i hvert fald blevet bløde og dejlige af blot en enkelt dags brug. Læbepomaden dufter i øvrigt af børneslik (hvilket jeg er vild med - men kun fordi jeg ved det er naturlige dufte), og så er den til at betale sig fra. 35 kr. hos RawandMore. Det synes jeg sgu er en ganske ok pris.

Og så fås den i 19 forskellige duftvarianter! Jeg har dog kun kunne finde den i Danmark hos RawandMore, hvor de ikke har alle slags, men der kan man købe almond, spice, cherry, coconut, grapefruit, tea, licorice, lime, mint, night treatment og vanilla. Jeg købte cherry og grapefruit, og er vild med dem begge. Jeg kan bedst lige grapefrugt-lugten, mens der i kirsebærlæbepomaden er en lille smule let rød farve.

Åh ja, som skrevet er der gratis afhentning i Istedgade, i en tøjbutik der hedder Donn ya Doll - og der har de også læbepomaden (jeg ved dog ikke hvor mange varianter).

Veganske vietnamesiske forårsruller med peanutdip

Veganske vietnamesiske forårsruller

Vietnamesiske forårsruller er friske, ikke-stegte forårsruller, lavet med rispapir. De er virkeligt nemme at lave, og så smager de fantastisk! Man kan fylde dem med alverdens ingredienser - mine bestod af risnudler, gulerødder, peberfrugt, purløg og mock duck. Mock duck er et vegansk produkt, som minder om and. Det er lavet af seitan og marineret og formet så det ligner and. Jeg synes det er virkeligt lækkert, og det kan købes på dåse i kinesiske mad-butikker. Der findes sikkert mange forskellige slags, men den jeg køber koster omkring 25 kroner og ser sådan ud:

Jeg brækkede 'ande'-stykkerne i mindre dele, og stegte dem hårdt i olie tilsat lidt soyasovs. Jeg synes de smager af mest og minder mest om and når de bliver stegt hårdt så de bliver sprøde. Ridsnudlerne lagde jeg i kogt vand i omkring 20 minutter, og grøntsagerne blev skåret i tynde strimler. Rispapiret lægges i koldt vand i omkring 10 sekunder. Og nedenfor følger en lille billedserie omkring hvordan man fylder dem. Jeg brugte rundt rispapir - og det var vist lige rigeligt vådt på billederne, men det tog lidt ekstra tid når jeg skulle fotografere samtidig. Hvis det ikke ligger længe nok i vand bliver rispapiret for stift til at arbejde med, og hvis det ligger for længe bliver det slattent. Det finder du nemt ud af når du går i gang.

Jeg fik desværre heller ikke noget billede af de færdige forårsruller, men til gengæld kan jeg lægge en cirka-opskrift op på den peanutdip man spiser til.

Peanutdip

Jeg lavede ikke min dip helt traditionel, idet jeg ikke havde hoisinsovs, som man skal bruge til. Men jeg læste mig til at det er en syrlig, salt og sød sovs, så jeg prøvede mig frem ud fra hvad jeg havde. Jeg puttede omkring to spiseskefulde cremet peanutbutter i en skål, og rørte det op med omkring 6 spiseskefulde olie. Så smagte jeg det til med soyasovs, frisk finthakket chili og lidt sukker. Mmhh.. Det var perfekt til forårsrullerne!

Veganske samosaer

Samosaer

Samosaer er en trekantet fyldt dej som er stegt. Jeg troede egentlig den var indisk af oprindelse, men ifølge Wikipedia spiser man åbenbart samosaer både i Indien, Asien, Arabien, mellemøsten og i Afrika. Nåja, så havde jeg da allerede dækket en stor del af verden bare med mine samosaer! Man kan åbenbart fylde sine samosaer med alle mulige ting, men klassisk indisk er de med kartofler, ærter, løg, karry og andre krydderier. Jeg kunne ikke få fat i ærter, så jeg fyldte mine med kartofler, spinat, løg, gul karry, chili, salt og peber og spidskommen.
Start med at skære kartoflerne i små tern og kog dem 'al dente' i saltet vand. Tilsæt spinaten, hvis du bruger frossen spinat. Steg kartofler, spinat, finthakket løg, karry, spidskommen, chili, salt og peber i rigelig olie, til fyldet bliver til en sammenhængende masse.

Man kan lave en dej selv, men det har jeg ikke prøvet. Jeg har imidlertid lært et trick af nogle seje folkekøkken-aktivister - man kan nemlig nemt bruge filodej i stedet for. Filodej består af vand og mel, og er fantastisk at bruge til alle mulige slags retter, både bagt og stegt! Man skal bare være lidt omhyggelig med optøningen og med at holde dem fugtige, men det står på pakken hvordan man gør. Skær eller klip 'strimler' af filodej på tværs i to lag, med cirka 10 centimeters mellemrum. Og så har jeg laven en fin lille billedserie over hvordan man folder dem!

Jeg har desværre ikke noget billede af de færdige samosaer, for det glemte jeg lidt i al den madlavning. Men de steges i rigelig olie på begge sider (nogen ville nok friturestege dem), og serveres eventuelt med chutney. De smager fantastisk, og er også gode kolde på madpakken. Jeg tænker også at de kan bages i ovnen, hvis man ikke er til alt det olie. Velbekomme!

Fætter-kusine fest i herskabslejligheden

Sikken dejlig weekend! I fredags havde jeg besøg af min bror, en af mine fætre og to af mine kusiner. Det var simpelthen så hyggeligt! Vi havde planlagt en tema aften (det ska jo til!) med overskriften alverdens streetfood. Jeg skulle stå for maden, drengene for øl fra hele verden og damerne for dessert og te. Der blev bestemt ikke sparet på noget, og jeg fik lov til at eksperimentere lidt i køkkenet, så her følger lidt opskrifter og anbefalinger på alt muligt lækkert!

Hovedretten bestod af en række små retter. Jeg havde lidt prøvet at finde nogle retter fra alle kontinenter (det lykkedes nu ikke helt) - mere eller mindre autentiske - som samtidig skulle være sådan lidt streetfood-agtige. Og så skulle det selvfølgelig gerne være nogle af mine livretter, det er klart!

Så menuen bestod af samosaer, sushi, vietnamesiske forårsruller med peanutsovs, sprødt fladbrød og grøntsagsstænger med humus, tabbouleh, fish'n'chips samt quesadillas og nachos med creme fraiche, salsa og guacamole. Så fik jeg vist også mit madlavnings-fix dén dag! Alle retterne kan man sikkert lave på 100 forskellige måder, og du kan nok også finde nogle mere autentiske opskrifter andetsteds - men her får du mine versioner af retterne, og jeg synes selv at det meste blev super lækkert!

Fish'n'chips

Min fish'n'chips blev ikke helt som jeg havde ønsket. Sjovt, for det burde egentligt være ganske simpelth at lave. Men jeg ville ikke friturestege kartoflerne eller fisken, og det skulle jeg nok egentligt have gjort hvis jeg ville have haft et bedre resultat. Men jeg købte noget frossen torsk, fordi det var billigst, og tøede det op i køleskabet natten over. Så skar jeg det i mundrette stykker, panerede det med æg og rasp med salt og peber i og stegte det i lidt olie. Kartoflerne skar jeg i pommes størrelser, og bagte i ovnen. Og kartoflerne fik selvfølgelig en omgang salt og eddike - mmhh! Jeg var lidt usikker på hvor meget eddike der skulle på, så jeg kom vist lidt for lidt på - så jeg kan anbefale rigeligt med eddike på fritterne!

Humusen tror jeg jeg bringer en opskrift på en anden dag, for tror egentligt jeg vil lave et indlæg om forskellige veganske spreads en dag. Som jeg naturligvis alle har lært af seje med-aktivister fra forskellige folkekøkkensammenhænge!

Quesadillas

En quesadilla er en mexikansk snack. En tortillapandekage drysses med rigelig ost, skal i hvert fald dække hele pandekagen, og fintskåret forårsløg, peberfrugt og frisk chili. Endnu en tortillapandekage lægges på toppen, og quesadillaen bages på en tør pande på begge sider indtil den er brun og flot på begge sider, og indtil osten er smeltet. Skæres i 8 stykker. Jeg serverede mine med creme fraiche, salsa og guacamole - og nachos. Super snacky!

Tabbouleh

Tabbouleh er en mellemøstlig salat, og der findes forskellige versioner af den, afhængig af hvilken region man befinder sig i. Mest hyppigt består den af bulgur, finthakket agurk, tomat, løg, persille og mynte, samt olivenolie, citronsaft og salt. Selvom ingredienserne lyder meget som en ret almindelig salat, så gør det et-eller-andet fantastisk ved smagen, at ingredienserne er helt finthakkede. Som en slags grov salsa. Jeg brugte dog ikke bulgur, tænkte det ville være rart med noget helt friskt på bordet også, så min tabbouleh bestod af tomat, agurk, rødløg, peberfrugt, persille og olie, salt, peber og citronsaft. Jeg lod de finthakkede grøntsager dryppe af i en si før jeg blandede dem med 'dressingen', for ellers kan salaten blive ret smattet.

Og ja, så lavede jeg nogle veganske makiruller med henholdsvis avocado og sesamfrø - og rød peberfrugt, forårsløg og agurk. Jeg kunne desværre ikke få fat i en moden mange, hvilket var ærgerligt, idet min favoritversion er med avocado, hakket cashewnød og mango. Nøj! Derudover kan man bruge stegte svampe, stegt og marineret tofu, bønnespirer, gulerødder - og sikkert meget andet - i vegansk sushi.

Jeg lavede også samosaer og vietnamesiske forårsruller, men idet jeg var så totalt overskuds-agtig at lave små billedserier til begge retter, tror jeg faktisk at jeg vil lave to separate indlæg med opskrifterne - så er det vist lidt nemmere at overskue.


Derudover havde min bror og min fætter sørget for lækre øl, så vidt muligt også fra rundt om i verden. Jeg er bestemt ikke øl-kender, så anmeldelserne bliver sikkert ret mangelfulde, men jeg vil da lige nævne et par stykker alligevel.
Der var to asiatiske øl; Tiger og Sun Lik Beer. Tigeren var jeg bestemt ikke fan af, og Sun Lik Beeren var ok, men ikke helt favorit. Så var der en Rebel fra Tjekkiet, som var ganske udmærket, samt en Sierra Nevada Pale Ale fra USA, som var helt formidabel og bestemt anbefalelsesværdig.


Og til sidst havde mine kusiner sørget for chokolade, lakridser og te. Chokoladerne var en æske der hedder Tapas fra Summerbird, og det var virkeligt en sjov oplevelse! Normalt ville jeg nok ikke bruge 100 kr. på chokolade, men det var bare så fint at sidde allesammen og smage på de forskellige chokolader, og de var rigtigt lækre. Det kan altså anbefales hvis man har en speciel anledning! Derudover gjorde mine kusiner noget utilgiveligt. De havde købt en lækker te som jeg forelskede mig helt i. Eyy, den er jo en del dyrere end min øko kamillete til 8.95,- som jeg normalt drikker. Men ikke desto mindre er jeg vist nødt til at besøge Tante T og købe noget af denne vidunderlige te med mynte, lakridsrod, æble og citrongræs. Virkeligt, virkeligt anbefalelsesværdig. Den hedder Cool Mint, og er vist også den te, som Tante T sælger mest af. Åh ja, og så havde de også købt Irmas Finsk Salmiak Lakrids og Finsk Sød Lakrids. Uhm.. Total nydelse!

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag!

Jeg er faldet over en fed artikel på Information.dk som jeg gerne vil dele:

Kvindekampen rykker tilbage i køkken og have

Siden 60’erne har kvindekæmperne indtaget uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked, men flere moderne feminister mener, at kampen er kommet for langt væk fra køkkenet, og det er på tide at finde den klassiske kritik af det maskuline samfund frem igen.

Der dyrkes ikke mange grøntsager på Nørrebro i København, men taget af Blågårdsskolen er en undtagelse. Her har en gruppe frivillige urbane bønder en køkkenhave med et budskab. En dem er 36-årige Katrine Skovgaard, der er er cand. mag. i æstetik og kultur, feminist og datter af en rødstrømpe.

For Katrine er køkkenhaven og madvarerne en del af hendes politiske og feministiske projekt. Det er en tilbagevenden til en del af feminismen, der har været væk fra ligestillingsdebattens centrum. Hun har til tider haft vanskeligt ved at forklare sin mor, hvorfor hun synes, at madlavning og køkkenhave er så vigtigt, for det kan være svært at argumentere for, uden det lyder som om, man vil sende kvinderne tilbage til kødgryderne. Det er nemlig ikke meningen, for ifølge Katrine Skovgaard skal mændene selvfølgelig være med, og så handler det også om, at enhver ny generation må definere sine egne begreber.

»Det hænger sammen med ambivalensen i menneskets frigørelse. Tidligere var det nødvendigt for feministerne at frigøre sig fra husmoderrollen. I dag kan det være nødvendigt at gøre det her. Også fordi der efter finanskrisen ikke er arbejde at få. Min mor, der er gammel rødstrømpe, forbinder meget af det, vi gør, med en fattigdom, hun kan huske fra sin barndom, og hun har da haft det lidt sådan mærkeligt, med noget af det, jeg har gået og sagt,« fortæller Katrine Skovgaard.

Økofeministerne

Og Katrine Skovgaard er ikke alene i sin aktivistiske køkkenhave. Nanna Kalinka Bjerke, der er feminist, kommunikationsrådgiver og radiovært på det hverdagsfeministiske radioprogram Bom og Bjerke, fortæller, at der især blandt de unge såkaldte økofeminister er en ny dagsorden.

»Måske er det, der er sket, at man har prøvet at skabe et samfund, hvor kvinden i den hellige ligestillings navn skulle sidestilles med manden. Det har man så gjort på en eller anden fast samfundspræmis, hvor kvinderne de sidste 50 år har vist, at de godt kan være ligesom mænd. Det, jeg har kunnet mærke på de unge feminister i dag, det er, at de er meget mere søgende. Der er mange derude, der vil noget andet,« siger Nanna Kalinka Bjerke.

Hun mener, at de unge økofeminister i høj grad er skjulte, for de har ingen klar gruppering eller bevægelse at vende sig imod. For dem bliver feminismen noget de gør, og ikke en forening, de er medlemmer af.

Et feministisk tabu

Efter feminismens anden bølge i tresserne blev livet som hjemmegående husmor et feministisk tabu. Ingen ligestilling uden selvstændighed og ingen selvstændighed uden egen indtægt og økonomisk uafhængighed.

Næsten et halvt århundrede senere er moderne kvinder begyndt spørge, om det er på tide at se tilbage og overveje, hvad der i sin tid blev efterladt i køkkenet.

I en mere radikal udgave har disse tanker i USA udviklet sig til en bevægelse af kvinder og mænd, der både er veluddannede, oplyste og hjemmegående. Det fortæller Shannon Hayes, der har givet navn til de såkaldte radical homemakers. Hvis man vil tale med hende, skal man ringe inden halv otte om morgenen, før både børn og dyr skal fodres på den lille gård i delstaten New York, hvor hun bor og arbejder med sin familie. Shannon Hayes har en ph.d. i bæredygtigt landbrug, og udover husdyr, familie og have passer hun en spirrende deltidsforfatter-karriere.

»Feminisme handler om magtbalancer. Og radical homemaking handler om magtbalance på verdensplan. Hvad med de mennesker hvis land vi ødelægger, fordi vi ikke vil dyrke vores egen mad, hvis vand vi forurener for at få adgang til billig elektronik, eller i hvis lande vi driver miner for at blive ved med at forbruge,« spørger Shannon Hayes.

Hayes og de andre homemakers, er ikke ude på at vende tilbage til det stille husmoderliv, hvor man spændt venter på forsørgerens tilbagevenden fra kontoret, men samtidig køber de heller ikke det ligestillede arbejdsmarkeds krav om maksimal tilstedeværelse, første chefjob inden 35 og familieliv på karrierens præmisser med små børn og konstant dårlig samvittighed.

For hende er det bæredygtige fundamentalt hjemmet, familien og nærmiljøet, og der er her kampen for ligestilling starter. Man må nemlig ikke glemme den kritik af det maskuline, kapitalistiske samfund, der også er en del af feminismen.

Ringen sluttes

Ingen dansk Shannon Hayes har endnu givet navn til en tilsvarende bevægelse her i landet, men mange mener, at ligestillingsdebatten her også bør handle om andet end kvindekvoter og tabermænd. Og det gælder både dem, der flytter på landet og dem, der bliver selvstændige erhvervskvinder.

I nærheden af Lejre er 29-årige Marie Hertz flyttet hjem til sin fædrene gård, hvor hun nu bor med sin mand og fem sammenbragte børn. Hun er uddannet sygeplejerske, kalder sig moderne feminist, og ser intet modsætningsforhold mellem det og en midlertidig rolle som hjemmegående husmor samtidig med, at hun læser en kandidat i sundhedsfremme på Roskilde Universitet:

»For mig handler feminisme i dag også om at komme tilbage til rødderne. Man vil både give sine børn noget god mad og samtidig stå på egne ben. Jeg mener lidt, at ringen sluttes, for nu har feminismen været derude, hvor man ville droppe alt, der havde med det traditionelle at gøre, men nu er man der, hvor man fra et mere oplyst standpunkt godt kan bruge noget af det igen,« mener den nyvalgte formand for Lejre Fødevarefællesskab.

Men for at udfordre det almindelige arbejdsmarkeds krav til kvinder behøver man hverken være økofeminist, urban bonde eller flytte på landet. Det fortæller 37-årige Anette Tvedergaard Madsen, der er professionel blogger og indehaver af blandt andet Babybusiness.dk. Hun begyndte sin karriere som blogger, da hun var på barsel. Delvist på grund af en aversion mod en babyindustri, der lever af mødres frygt for ikke at give deres børn det bedste og delvist på grund af en nybagt mors interesse for børn.

»Jeg blev selvstændig for at kunne disponere over min egen tid. Jeg fandt senere ud af, at det tager mindst lige så lang tid at være selvstændig, men jeg har en frihed, jeg ikke havde som lønmodtager,« fortæller hun.

Anette Tvedergaard Madsen mener, at der en bølge blandt feminister, som kæmper for at få mere tid, og stiller sig selv spørgsmålet: »Vil jeg virkelig bruge så stor en del af min tid på arbejdsmarkedet, hvis jeg ikke synes det er sjovt?« Hun mener, at der stadig er mange feministiske kampe på hjemmefronten, som endnu ikke er taget, og at arbejdsmarkedets krav om tilstedeværelse i høj grad har givet kvinder dobbeltarbejde i stedet for at give dem frihed.

Feminismen anno 2012 er en polariseret debat, hvor man nemt kan komme til at føle sig som en elefant i en glasbutik, når man vil debattere emnet. Men samtidig er der en enorm interesse for køn, fortæller Nanna Kalinka Bjerke.

I hendes feministiske radioprogram oplever hun, at især de helt centrale emner er til debat:

»Vil man være samfundsbevarende eller samfundsændrende? Det er jo den store diskussion. Den har sin politiske rod, og i mange år har man i main-streamingens navn forsøgt at gøre så mange til feminister som muligt. Nu er det måske tid til endnu en gang at skille fårene fra bukkene og erkende feminismens politiske kontekst.«

At der er tale om gammelt tankegods, der har fået en ny form bekræfter kønsforsker og lektor på Roskilde Universitet Karen Sjørup

»Lige fra 70’er kvindebevægelsens første dage har denne økofeminisme eksisteret. Den har været mere usynlig i en del år, men har levet i for eksempel kollektivbevægelsen,« fortæller Karen Sjørup.

I dag mener hun, at de færreste har lyst til at melde sig helt ud af samfundet, men i stedet tager visse aspekter og ændrer livsstil mere end fundamental livsform.

Bæredygtighed elsker DIY

Veganske burgere og 5-års dag

Jeg elsker burgere med fritter! Vegansk, vegetarisk eller med kød, varmt eller koldt, det er ligemeget. Konceptet er bare lækkert, synes jeg! Men jeg må indrømme at jeg nu mest er til de hjemmelavede. Købe-burgerboller der kan klemmes sammen til 1/10 størrelse, fordi de mestendels består af luft, præfabrikerede bøffer der er lavet af en cocktail af brusk, fedt og en smule kød, et slattent stykke icebergsalat og friturepommes.. Helt sikkert ok i en brandert, meeen..

For et par uger siden var der 'Capitalist Night' hos mig. Burgere, fritter, milkshakes og brownies - og et slag matador (æ knajte gav op i kampen mod damerne, og efter en hård kamp, kom jeg på en ok anden plads)! Nøj, det var hyggeligt! Vi lavede burgerbøffer af lammekød, og det var bestemt ikke at kimse af! Man kan få noget udmærket lammekød på frost i Føtex til omkring 35 kr. for 400 g., hvis det kunne friste! Og så med masser af bacon, ost, ruccola, modne (!) tomater, agurk og diverse! Mmhh.. Men jeg lavede også nogle veganske bøffer, idet min kammerat er vegetar, og de blev bare rigtigt fine! Bliver mere og mere begejstret for okaraen fra min soyamælksproduktion!

Veganske burgerbøffer

1/3 okara

1/3 kogte ris

1/3 kogte mungbønner
Finthakket løg og hvidløg

Krydderier

Okara, kogte ris (gerne brune, idet de indeholder mere næring end hvide) og kogte mungbønner moses sammen - gerne med fingrene, så man kan presse dem godt sammen. Smages til med krydderier, f.eks. salt, peber, paprika og chili. En aktivist-veninde fortalte i går, at røget paprika, røgaroma eller chipotle (tørret, røget chili) i veganske burgerbøffer er et rigtigt godt trick! Formes til flade bøffer og steges på panden i rigelig olie. Velbekomme!

Ovenfor ses de veganske bøffer i hjemmebagte burgerboller med fritter til. Retten var dog ikke særligt vegansk, idet der var ost ovenpå og bøllerne var penslet med æg for at få sesamfrøene til at hænge fast. Men man kan lige så vel pensle sine burgerboller godt med soyamælk, så hænger sesamfrøene også helt fint fast!

Oh ja, jeg kan da også lige komme med nogle pommes frites tricks! Alt er selvfølgelig smag og behag, men hjemmelavede fritter skal hos mig ikke skrælles, for i skrællen sidder der masser af næring og samtidig ser det så flot ud (og så synes jeg også de smager bedre med skræl, men ved ikke om det er noget jeg bilder mig ind). Kartoflerne skrubbes altså med en grov svamp eller en børste, og skæres i både. Herefter tørrer du kartoflerne tørre i et viskestykke - vigtigt for at de ikke bliver slatne i ovnen. Placer kartoflerne på en bageplade med bagepapir, og her skal der være plads nok til at de ikke ligger ovenpå hinanden. Vend kartoffelbådene i lidt olie - giver god sprødhed - og eventuelt lidt krydderier som paprika, chili eller timian. Saltet venter du med til bagefter, da de ellers kan få en mærkelig konsistens. Bag i ovnen ved 200 grader i 30-40 minutter. Og så drysser du med salt! Og nu er der vist ingen tvivl om at jeg elsker hjemmelavede fritter.. Mmhh..

Derudover var det i går 5 år siden at Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev ryddet. For mig var det også den dag jeg faldt for Ungdomshusmiljøet, da jeg tog til Århus fra København sammen med to gode venner, for at protestere imod rydningen. De gange jeg havde været i København inden da, kan nok tælles på to hænder, og samtidig havde jeg aldrig været i huset. Men rydningen repræsenterede bare for mig alt det der var galt i samfundet, og jeg var nødt til at være en del af protesterne. Efterfølgende var vi i København flere gange for at deltage i de mange aktiviteter der fulgte i kølvandet af rydningen, og hver gang blev vi taget så godt imod af miljøet, selvom vi ikke kendte mange på forhånd. I juni 2007 flyttede vi alle tre så til København, og siden da har først Ungdomshuskampen og senere det nye Ungdomshus på Dortheavej 61 fyldt rigtigt meget i mit liv. Så i går var på mange måder en meget følelsesladet dag for mig - både i form af sorg og vrede over rydningen af Ungdomshuset, men bestemt også en enorm glæde over alt det som det hus, jeg aldrig har været i, har givet mig. Skelsættende oplevelser, de bedste venner, fantastiske medaktivister og en enorm viden og erfaring, som jeg ikke ved hvem jeg ville have været foruden! I går deltog jeg derfor i demonstrationen for 5-års dagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, og jeg var selvfølgelig med til at servere varm veganersuppe fra en christianiacykel! Og sørme om ikke vores grøntsagssuppeservering blev foreviget i Politiken. Se alle Politikens billeder fra demonstrationen her og Modkrafts her.