De her "fisk" smager pisse godt - selv nogle grøntsagsforskrækkede unge mennesker jeg introducerede dem for var meget begejstrede for dem! Tænk panering, tænk friture! Det kan redde den mest triste mandag aften!
Veganske fiskefileter
Pastinakker
Rasp
Mel
Vand
Grøntsagsbouillon
Salt & peber
Olie
Pastinakkerne skrælles og skæres i 1 cm. tykke skiver på langs (så de bliver lange og fiskefilet-formede, og ikke runde), blanceres kort i en gryde med bouillonvand, og tørres let af i et rent viskestykke. Mel, vand, salt og peber piskes sammen til en cremet dej (tykkelsen skal være som en tyk pandekagedej). Dejen kommes i en dyb tallerken og rasp i en anden. Pastinakkerne dyppes så, som når man laver fiskefiletter, først i dejen, så i raspen - og steges så på panden i rigelig olie. Evt. frituresteges de. Hermed fiskefileter - smager også fantastisk med nye kartofler og persillesovs.. Mmhh.. Måske lidt gulerodssalat med rosiner, og så er jeg gået i barndom igen!
Vegansk remoulade
Vegansk mayonnaise (tjek tidligere blog-indlæg)
Piccadilly (på glas, købes f.eks. i Irma)
Evt. gurkemeje
Evt. gurkemeje
Denne version er lidt en snydeversion. Man kan sagtens lave hjemmelavede pickles, som med garanti vil smage fantastisk. Men to ting; vi regnede lidt på det, og det er ikke særligt billigt at lave selv - og jeg hader eddikesyltede grøntsager hvilket bevirker at jeg ikke selv spiser remoulade, og har derfor ikke haft den store interesse i at eksperimentere med det. Jeg beklager, for jeg er jo ellers meget begejstret for mad lavet fra bunden, men der er jo ingen der siger at nogen skal følge mine opskrifter til punkt og prikke.
Mayonnaisen blandes med piccadilly, og så har du remoulade. Mængden afhænger af temperament, tror jeg - for jeg har jo aldrig selv smagt på det. Hvis du synes remouladen smager godt, men ikke er gul nok, så rør lidt gurkemeje i.
Pynt
Brug gerne en sprøjtepose med stjerne-tylle til remouladen, det bliver rigtigt flot. Pynt med en dild-kvist, en citronspringer, Caviart (vegetabilsk kaviar), snitarsparges, en agurkespringer og/eller en tomatbåd. Så' der fisk uden ben i!

De smager totaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaalt meget bedre end normale fiskefileter.. og de smager jo ellers fantastisk sådan nogle :)
SvarSletIihh, ja!! Jeg tror ikke vi kan komme udenom en gang krigsfisk med persillesovs og kartofler snarest, unge mand!
SvarSlet